top of page

Sejlskibet Ellen

Velkommen ombord på vores dejlige skib. Her kan du blive lidt klogere på både hvordan hun er indrettet og hvordan hun er bygget.

Én som Ellen

Ellen er en elegant og moderne sejlbåd af typen X-482, produceret af det danske værft X-Yachts, der er kendt for deres enestående håndværk og avancerede sejldesign.

 

Med en kombination af ydeevne, komfort og skandinavisk designæstetik er X-482 en bådtype, der appellerer til både erfarne kapsejlere og dedikerede fritidssejlere, der ønsker det bedste fra begge verdener.

X482'eren

X-482 er en del af X-Yachts' prestigefyldte X-serie, som er udviklet til at levere en optimal balance mellem fart, sikkerhed og komfort. Med et skrog på 14,60 meter (48 fod) og en bredde på 4,41 meter, er X-482 en kapabel cruiser-racer, der klarer sig lige godt under konkurrenceforhold som på de længere ture. Ellen er en 'blue water cruiser'. Det betyder, at den er bygget til at kunne håndtere belastningen ved at sejle på de store oceaner.

Skroget er bygget med X-Yachts' karakteristiske fokus på styrke og stivhed, hvilket sikrer en stabil og responsiv sejlbåd. Et skib som Ellen sikrer at vi får den sikreste og sjoveste sejltur.

image01020.jpeg
Nyrenoveret mast med helt ny Rod rig
Nye rorlejere og renovering af ror
Ny propelaksel og Gori foldepropel
Sandblæsning og gennemsyn af skrog
Kobber bundmaling og nymalet fribord
Stort motoreftersyn og nyt ophæng

Stort værftsophold
i efteråret 2024

Når man skal ud og sejle langt på åbent hav, må man ikke slække på sikkerhed. En del af sikkerheden ligger i at bådens  skrog, mast, motor og andre fundamentale bestandele er i bedst mulig stand og tjekket efter i sømmene.  

Derfor afsatte vi de nødvendige midler i efteråret 2024, så Ellen kunne komme på land og blive tjekket fra agter til stævn af kyndige folk på et top professionelt værft i det sydlige England.  Det var en dyr omgang, men en pris vi gerne betaler, for at Ellen er klar til det forstående eventyr. 

Her kan du se nogle af de nylige reparationer og opdateringer. 

Layout

Her ser du en tegning af Ellen om læ. Båden har 3 kahytter, to toiletter og en rummelig salon med et åbent køkken. Gasterne sover i de to kahytter i skibets bagende.

image00020.jpeg

Komfort og funktionalitet

Indvendigt tilbyder Ellen et rummeligt layout med et gennemtænkt design, der afspejler X-Yachts' sans for detaljer. Ellen har en klassisk mahogni-finish, som er en signatur fra X-Yachts, der skaber en varm og indbydende atmosfære. Det funktionelle pantry, rummelige salon og velindrettede kahytter sikrer maksimal komfort for besætningen, selv under længere togter.

Cockpittet er designet med kapsejlads og langtursejlads i tankerne – det er rummeligt, ergonomisk og funktionelt. Instrumenter og spil er placeret strategisk, så sejleren har alt under kontrol, uanset forholdene på havet. Det store rat og den effektive køl sikrer, at Ellen sejler med præcision og stabilitet, selv i hård vind.

Jeg vil med på tur

Ønsketogt
Ofte stillede spørgsmål
bottom of page